Dansk Lyskilde Co. A/S har sin oprindelse tilbage i 1931, da handelsvirksomheden H. Krogmann blev grundlagt. For bedre at afspejle virksomhedens produktprogram, blev firmanavnet ændret i starten af 1990’erne til Dansk Lyskilde Co. A/S. I dag har virksomheden landets største produktsortiment, og kan derfor tilbyde lyskilder til alle formål.
For at kunne sikre vores kunder kvalitetsprodukter, samarbejdes der tæt med anerkendte europæiske producenter. Vi repræsenterer blandt andet følgende agenturer Radium GmbH, Narva BEL GmbH og Orbitec. Radium GmbH er et tysk datterselskab til Osram. Radium og Osram har et tæt samarbejde, hvilket sikrer en ensartet høj standard og kvalitet. Narva BEL GmbH er en tysk storproducent af lysstofrør og den eneste europæiske producent af u-rør. Narva leverer ligeledes kun kvalitetslyskilder. Orbitec er en fransk storgrossist, som leverer alverdens special lyskilder. Orbitec samarbejder med alle førende producenter, herunder Osram/Radium, Narva, Philips, GE m.fl.
Virksomhedens kundeportefølje består både af den private og den offentlige sektor. Til den private sektor hører eksempelvis handels- og produktionsvirksomheder, hoteller, ejendomsselskaber, boligselskaber, rengøringsvirksomheder, førende el-grossister, advokatfirmaer, detailhandelen og detailkæder. Til den offentlige sektor hører adskillige kommuner, institutioner såvel som statslige enheder. Vores målsætning er at fastholde og udbygge den eksisterende kundekreds med flere tilfredse kunder. Velkvalificerede og motiverede konsulenter gør deres yderste for at vores kunder får deres leverancer på rette tid og sted. Yderligere kan vi være behjælpelige med gode råd og vejledning omkring brugen af vores produkter, enten ved hjælp af vores landsdækkende net af kørende salgskonsulenter eller telefonisk – det er helt op til dig.
Siden 2006 har Dansk Lyskilde Co. A/S været medlem af lyskildebranchens WEEE forening, LWF. Derved overholder vi de gældende love og regler pålagt af WEEE systemet omkring håndteringen af batterier, LED og kviksølvholdige lyskilder. Du kan læse meget mere www.lwf.nu omkring bortskaffelsen af LED og kviksølvholdige lyskilder, herunder lysstofrør, energisparepærer, kompaktlysstofrør, 2d-rør, udladningslamper og metalhalogen.
Dansk Lyskilde Co. A/S er beliggende i Storkøbenhavn, 2635 Ishøj, hvor administration og lager er samlet i en moderne tidssvarende bygning. Virksomheden består af alle vigtige elementer for at kunne drive en konkurrencedygtig virksomhed, med kvalitetsprodukter til fornuftige priser.